To nye adulte (3. generations håndsvingfjer) ses på dette billede. Det må være p5, der skjules af tertiærerne på de fleste af de andre billeder, samt p6, der stikker en del ud bag tertiærerne (længere end, hvad man normalt ser på Sølvmåge).
På dette billede ses, hvad jeg opfatter som en lille hvidt spejl på inderfanen af p10. Dette ses aldrig hos Sølvmåge, men ofte hos Kaspisk, dog langtfra altid. Se link her. Fuglen ses i flugt, men jeg kan desværre ikke erindre den nøjagtige tegning på p10.
Næbbet er retarderet, og meget mørkt for alderen. På dette billede ses, at næbbet er grønsort med mørkere spids. Ydermere er det slankt og parallelt ved basis med svag gonysvinkel og spids modsat stump spids.
Kaspisk Måge har generelt end hurtigere dragtudvikling end Sølvmåge. Fuglen her er i 3. vinterdragt (dvs. 3K) og i aktiv håndsvingfjersfældning. Disse er skiftet til adult type (dvs. 3. gen) med hvide apical-pletter til og med p6, mens så vidt jeg kan vurdere p7 og p8 mangler (dvs. er på vej ud) og p9 ses skjule p10, som ligger under p9. Næsten alle ryg- og dækfjer er fældet til adult type pånær tertiærerne, der stadig er 2. generation samt de små (og enkelte mellemste dækfjer) i vingen, som danner kontrasterende mørke pletter til den ellers grå vinge. Halens tegning kan jeg desværre ikke huske og den kan ikke ses på nogle af billederne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar