mandag den 21. januar 2008

Kaspisk Måge ? (Larus cachinnans) 4K+, Århus Østhavn, 12/11-05



Denne måge har jeg igennem længere tid bestemt til Kaspisk Måge pga. lange ben, hvidt hoved (med nåletynde striber i hovedet), ret tyndt og langt næb med grønlig basis, mørkere øje end Sølvmåger, tynde striber i nakken, bredt sort bånd på p5 samt lidt mørkere ryg end de omkringstående Sølvmåger. Det der trækker ned er holdningen, som oftest er mere sporty, iris kunne have været mørkere og desuden vigtigst at den er udstyret med en del nåletynde striber i hovedet. Kan en 4K+ Kaspisk have så meget stribning på issen og i øjenomgivelserne? Fotos: RSN.

Ingen kommentarer: