I forbindelse med min fars fødselsdag var jeg en tur i NJ, hvor vi om torsdagen twitchede Jagtfalken på Bygholmengen. Desværre glemte jeg mit skop, min håndkikkert og kameraer i en taske i Hjallerup, men vi havde dog min fars skop og håndkikkert samt hans mobiltelfonkamera. Fuglen blev hurtig fundet på en pæl bag midtsøen. Herefter sås den jage og flyve kortere afstande ved midtsøen, hvor den endog kom ind på meget kort afstand af os, hvilket fik mig til at forbande, at jeg havde glemt spejlrefleksen!
Fuglen var megastor med meget langsomme vingeslag. Desuden sås tydelig kontrast på vingeundersiden mange gange, hvor det virkede til at dækfjerene nærmest var sortbrune med hvide pletter samtidig med at svingfjerene gav et lyst helhedsindtryk. På lokaliteten undrede jeg mig en del over fuglens kontrastrige tegning i baghovedet, men undervingekontrasten overbeviste mig om, at det var den rigtige fugl. Skægstriben var rimelig veldefineret, mens dog ikke i så skarp kontrast til kinden, som det normalt ses hos Vandrefalk, hvilket skyldtes at kinden ikke var renhvid men havde lidt gråligt snask i sig. På det tredjenederste af billederne ser skægstriben meget lang og tilspidset ud - sådan opfattede jeg ikke fuglen i felten. Her svarer det næstøverste billede mere til, hvordan jeg opfattede fuglen i virkeligheden.

På den siddende fugl vurderede jeg flere gange, at halen var betydelig længere end vingerne, hvilket jeg fik bekræftet af mine medobservatører: Mogens Neergaard, Erik Overgård og Torben Laursen. Sidstnævntes billeder af kræet på Netfugl kan ses her. På Netfugl er der rejst tvivl om bestemmelsen til Jagtfalk, jeg har dog selv inden rettet henvendelse til HHN om hvorvidt denne fugl rent faktisk er Jagtfalken, der har huseret på Bygholmengen siden slutningen af oktober. Nu må vi se, hvad han siger?
RSN, 7/11-09